Rammeaftale 2012

Kommunernehar fra marts 2011 overtaget koordineringen af ramme­af­taler på det specialiserede socialområde fra regionen. Aftalen bygger på input/svar fra kommunerne og dækker ca. 7.000 pladser. Region Sjællandkoor­dinerer fortsat en rammeaftale på detspecialiserede undervisningsområde, der omfatter kommunikationscentervirksomhed og lands- og lands­delsdækkende tilbud.  De nye rammeaf­taler er bygget op om 2 dokumenter: Enudviklingsstrategiog enstyrings­aftale.I 2011 skal begge dokumenter være god­kendt inden 15. oktober i de respektive byråd og Regionsråd. Fremadrettet skal udviklingstrategien være godkendt inden 1. juni og styringsaftalen inden 15. oktober.

Iudviklingsstrategienskal indgå et samlet skøn over behovet for regule­ring i antallet af tilbud. På baggrund af regionens og kommunernes tilba­ge­melding konkluderes, at der på kapacitetssiden samlet set er balance mellem udbud og efterspørgsel. Behovet for regulering i antal af tilbud er af begrænset omfang. På indholdssiden er der variationer indenfor de en­kelte områder herunder i forhold til udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret i forhold til enkelte tilbud.

Socialministeren har i 2012 udmeldtAnvendelse af sær­fo­ranstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende ad­færd på både udsatte- og handicapområdetsom særligt tema. Dette opdeles i:

  •  1a) Særforanstaltninger på voksenområdet
  •  1b) Særforanstaltninger ift. børn og unge:

Herudover foreslås følgende 4 fokusområder:

  • 2) De mest specialiserede tilbud:Voksenområdet udgør størstedelen af rammeaftalens tilbud og er et meget differentieret område, hvor der må forventes vidtgående omstillinger.
  • 3) Overgang fra ung til voksen:På handicap- og udsatteområdet er det en væsentlig udfordring at analysere og vurdere, hvordan den unge bedst støttes og hjælpes videre i voksenlivet.
  • 4) Senhjerneskadede:Borgere med senhjerneskade (akut opstået hjerneskade) udgør en del af voksenhandicapområdet og har behov hurtig og effektiv indsats.
  • 5) Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydning mellem almindelige pladser og specialiserede pladser - for handicappede og sindslidende:De faglige netværk har peget på temaet:De forskellige tilbuds muligheder for omstilling til nye målgrupper.

 Styringsaftalen skal som minimum indeholde:

  • Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen
  • Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen
  • Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud
  • Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser
  • Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi
  • Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud
  • Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regio­nale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.

På Sjælland har samtlige disse punkter også tidligere indgået i takstaf­ta­len. Med styringsaftalen træffes beslutning om principper for omkost­ningsberegning, betalingsmodeller og takster. Alle takster for institutio­ner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Princip­perne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser.

Af styringsaftalen fremgår KKR Sjællands anbefaling om, at tak­sterne for 2012 maximalt må stige med den generelle pris- og lønud­vikling fra­truk­ket 2 procentpoint. Der lægges op til, at man i den for­bindelse har en fleksibel tilgang således, at reduktionen kan udmøntes på institu­tions-ni­veau, i relevante grupper eller samlet set for kommunen.

Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af flere kommuner om­fattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Tilbud som anvendes af en eller få andre kommune kan undtages fra sty­ringsaftalen. Forslaget er, at det fastsættes, at tilbud som kan undtages er defineret ved køb/salg (fremadrettet) til maks. 4 andre kommuner. En undtagelse kræver dog, at der er ind­gået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer af­taler om takstudvikling, pris­struktur og afreg­ningsfrister for det på­gældende tilbud. Takstaftalen er stort set identisk med 2011-aftalen.

Rammeaftale om det specialiserede undervisningsområde

På det specialiserede undervisningsområde er lovgivningen ikke ændret. Det er fortsat regionen, der har ansvar for koordinering af rammeaftalen. Kun 2 kommuner oplyser om mindre ændringer på kommunikationsom­rådet. Øvrige kommuner op­lyser, at der ikke sker forandringer, hverken i deres forbrug eller udbud af tilbud. Det faglige netværk anbefaler bl.a., at der i 2012 fortsat er en tæt opfølgning på området.

Allonge: Specialundervisning i folkeskolen (jf. folkeskoleloven § 20, stk.2)

Specialundervisningen efter Folkeskolelovens § 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. lovgivningen. Det foreslås, at de 17 kommuner i re­gion Sjælland koordinerer tilbud (specialskoler), hvor der er mindst fem kommuner, der bruger tilbuddet gennem eksisterende tværkommunale samarbejdsfora. (styregruppe og KKR). Det foreslås, at disse tilbud ind­går i allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem, som er gæl­dende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og sty­ringsaftale samt takstaftale.