Kontakt
Har du spørgsmål, eller fandt du ikke hvad du søgte? Så kontakt os i sekretariatet.
Se materiale og alle de tilgængelige dokumenter vedrørende Rammeaftale 2013.
Folketinget vedtog den 3. marts 2011 en ændring af lovgrundlaget for rammeaftalerne på det sociale område. Ændringen betød, at kommunerne med virkning for rammeaftalen for 2012 overtog koordineringsansvaret fra regionerne på servicelovens område og herunder ansvaret for udarbejdelse af den årlige rammeaftale på det specialiserede socialområde.
På specialundervisningsområdet blev lovgivningen ikke ændret og for rammeaftalen 2012 var det fortsat regionsrådene, der var ansvarlige for rammeaftalerne og koordineringen på dette område.
Folketinget har den 28. april 2012 vedtaget en ny lov, som giver kommunerne koordineringsforpligtelsen med ikrafttræden den 1. maj 2012. Rammeaftalen for specialundervisning i 2013 skal udarbejdes efter den nye lov dog med frist 1. oktober 2012.
Fremadrettet fra rammeaftale 2014 vil specialundervisningsområdet indgå i den samlede udviklingsstrategi og dennes proces med frist juni 2013.
Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (faglig udviklingsdel) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel).
Ifølge bekendtgørelsen ligger processerne for henholdsvis udviklingsstrategien og styringsaftalen forskudt af hinanden. Udviklingsstrategien for 2013 skal være udarbejdet og godkendt af alle 17 kommuner i region sjælland og Region Sjælland inden 1. juni 2012. Styringsaftalen for 2013 skal være udarbejdet og godkendt inden 15. oktober 2012.
Baggrunden for den tidlige godkendelse af udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne og regionsrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne kan bruge udviklingsstrategien som input til de politiske drøftelser og forhandlinger.
Udviklingsstrategien er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet om udvikling på det specialiserede socialområde.
Udviklingsstrategien bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig.
Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. I udviklingsstrategien skal indgå et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud.
På baggrund af regionens og kommunernes tilbagemelding konkluderes, at der på kapacitetssiden samlet set er de pladser til rådighed, som der er behov for, og behovet for regulering i antal af tilbud er af begrænset omfang. Hovedkonklusionen indenfor voksenspecialundervisningsområdet er ligeledes at der samlet set forventes balance mellem kommunikationscentrenes udbud og efterspørgslen i regionen. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder i forhold til udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret i forhold til enkelte tilbud.
Den 10. februar 2012 var udvalgsformænd og direktører for områderne Børn og Unge, samt Voksen Handicappede samlet til en temadag, hvor fokusområderne for 2013 blev drøftet.
Ud over det udmeldte ministertema for 2013 der er "Udviklingen i brugen af forskellige former for familieplejeanbringelser", blev det besluttet at fortsætte med fokusområderne fra 2012 i 2013. Ligeledes blev det besluttet at fortsætte et i 2012 igangsat arbejde omkring tilsyn og myndighed i 2013 - såfremt der skulle være behov for dette. Endvidere skal særligt dyre enkeltsager fremhæves, som et af de indsatsområder, der kontinuerligt arbejdes med.
Fokusområderne for 2013 er:
For styringsaftalen for 2013 gælder, at denne omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Folketinget har den 28. april 2012 vedtaget en ny lov, som giver kommunerne koordineringsforpligtelsen på specialundervisningsområdet med ikrafttræden den 1. maj 2012. Rammeaftalen for specialundervisning i 2013 skal udarbejdes efter den nye lov. Der udarbejdes derfor ikke en separat styringsaftale for specialundervisningsområdet men henvises til denne fælles styringsaftale.
Styringsaftalen er en aftale på det specialiserede social- og undervisningsområde mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces.
Styringsaftalen skal som minimum indeholde:
På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser.
Af styringsaftalen for 2013 fremgår KKR Sjællands beslutning marts 2012 om at anbefale den enkelte kommune, at taksterne maksimalt fremskrives med pris- og lønskøn - nulvækst. Tilsvarende indgår de punkter, som KKR tiltrådte som en anbefaling til kommunerne:
Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I forhold til omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategierne for 2013.
For styringsaftalen for 2013 gælder, at denne omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Der udarbejdes derfor ikke en separat styringsaftale for specialundervisningsområdet men henvises til den fælles styringsaftale som skal være fastlagt sammen med udviklingsstrategien for specialundervisningsområdet senest 15. oktober.
Har du spørgsmål, eller fandt du ikke hvad du søgte? Så kontakt os i sekretariatet.
Rammeaftale Sjælland afvikler en del arrangementer hen over året. Du kan altid se materiale og information fra arrangementerne her.